TIDSBESTILLING

MAN-FRE: 7:00 - 8:30
TLF.: 97 54 11 09

Rejse med dyr

Med lidt forberedelse kan det sagtens lade sig gøre at tage kæledyret med på ferie. Hvor lang tid i forvejen du skal i gang er forskelligt fra land til land. Derfor er det en god ide at tjekke de krav der er inden du bestiller rejsen ellers kan du være så uheldig at dit kæledyr ikke kan blive klar til rejsen. På fødevarestyrelsens hjemmeside (www.foedevarestyrelsen.dk) kan du via få klik finde en guide til rejsereglerne. På forsiden er der et direkte link og ellers vælges DYR i menuen øverst til højre og derfra Rejse med kæledyr i menuen til venstre. Husk også at tjekke reglerne for de lande i kommer igennem på vej til feriemålet.

Hund og kat:
For hund og kat er der 3 ting som skal være opfyldt uanset hvilket land du rejser til

  • EU pas: Dit kæledyr skal have et pas. Passet udstedes hos dyrlægen og skal indeholde oplysninger om dyrets identitet, ejer og vaccinationsstatus.
  • ID mærkning: Dit kæledyr skal være mærket med en mikrochip eller en let læselig tatovering (tatoveringen skal være lavet før d. 3/7 2011 for at være lovlig)
  • Rabies vaccination: Dit kæledyr skal vaccineres mod rabies (hundegalskab) min. 21 dage før afrejse

Enkelte lande kræver udover ovenstående at dyret behandles mod bændelorm inden indrejse. Ormekuren skal gives af dyrlægen og skrives ind i passet.

  • Storbritannien, Irland, Finland og Malta: Hunde/Katte behandles 1-5 dage før indrejse
  • Norge: Hunde og Katte behandles indenfor1- 5 dage før indrejse.

For rejse med hvalpe/killinger under 3 måneder gælder særlige regler – typisk en opdrættererklæring og der skal søges om tilladelse til at indføre hvalpen/killingen.

Går rejsen til lande uden for EU kan der igen være særlige krav og regler, derfor anbefales det at kontakte det pågældende lands ambassade eller den danske ambassade i det pågældende land og forhører sig.

Uanset hvor turen går hen er det altid en god ide at tjekke reglerne på fødevarestyrelsens hjemmeside, da der ind imellem ændres på reglerne. Er du i tvivl så kontakt den danske ambassade i landet.

Husk også at tjekke reglerne for indførsel til Danmark når I skal hjem fra ferie – reglerne er ikke altid de samme. Vær særlig opmærksom hvis du rejse med en hvalp/killing der er yngre end 3 måneder på udrejsen, men ældre end 3 måneder på hjemrejsen.

Kaniner, gnavere og fugle:
Skal du have din kanin, gnaver eller fugl med på ferie, er det meget vigtigt, at du i god tid kontakter de veterinære myndigheder eller den danske ambassade i det pågældende land for at få at vide hvilke krav der stilles. Der kan for eksempel være krav om at dyret skal følges af et bestemt certifikat, som fås gennem myndighederne, og det kan tage lang tid at få et sådant udarbejdet.

Links til nyttige sider om rejse med kæledyr:
Fødevarestyrelsen:http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Rejse_med_kaeledyr/Sider/Rejse_med_kaeledyr.aspx
Den danske dyrlægeforening:https://www.ddd.dk/omddd/goderaadomdyr/Sider/Rejsemedhundogkat.aspx
Københavns Lufthavn:http://www.cph.dk/CPH/DK/MAIN/Faciliteter/Rejse+med+dyr/
Jordbruksverket (Sverige):http://www.jordbruksverket.se/amnesomraden/djur/inochutforsel/hundarkatterochillrarinforsel.4.6f9b86741329df6fab480001246.html
Mattilsynet (Norge):http://www.mattilsynet.no/import_eksport/reise_med_dyr

Stoholm Dyreklinik ønsker god ferie til dig og dit kæledyr.